Øreakupunktur, også kaldet Auriculoterapi, er en behandlingsform udsprunget af den 5000 år gamle traditionelle kinesiske medicin, men blev først udviklet i 1951 af den franske læge og biolog dr. Paul Nogier. Selvom den kinesiske metode blev benyttet længe før den franske, var det først efter Nogier udviklede teorien om “barnet i øret”, at kineserne tog øreakupunkturen rigtigt til sig. I dag er behandlingsmetoden desuden verificeret af WHO, som et diagnostik- og behandlingsredskab.
Man bruger øreakupunktur som en supplerende terapi til hurtigere, at opnå den ønskede effekt og resultat. Det er en yderst effektiv måde at opnå målbare behandlingsresultater, men øreakupunktur kan ikke stå alene som behandlingsform. Man supplerer typisk auriculoterapi med almindelig akupunktur, cupping eller massage. Øreakupunktur bruges fortrinsvis til behandling af smerter i bevægeapparatet og en af de største fordele ved denne behandlingsform er, hvor hurtigt du kan mærke forandringer. Det sker relativt hurtigt efter behandlingen.
Det fantastiske ved akupunktur og specielt akupunktur i øret er, at man kan tilgå alle kroppens organer via ørets mikrosystem. Smerte, allergier, dårlige vaner eller andre problemer i kroppen kan derfor behandles ved hjælp af øreakupunktur. Med en korrekt udførsel af auriculoterapi vil man relativt hurtigt kunne mærke effekten af behandlingen og dens formål. Øreakupunktur er ekstremt effektivt, især hvis den udføres af en dygtig akupunktør.

